Hej kære redditors

For at gøre en lang historie kort: En af mine venner fra gymnasietiden har de seneste år gået igennem en udvikling, som jeg på alle måder finder negativ. De seneste år har hn isoleret sig selv mere og er blevet mere og mere snæversynet. Hns adfærd har ændret sig ret radikalt.

Eksemplerne på hns adfærd er mange, men gennemgående er at hn er blevet meget mere sort-hvid i sin måde at se verden på. Da hn eksempelvis skulle have nyt job ville hn ikke tage imod et, der krævede fysisk tilstedeværelse. Konkret betyder det, at hn sidder hjemme hos sig selv, alene (hn er single) og taler kun med ganske få personer fra sit arbejde, på trods af at hns arbejdsplads er få kilometer væk fra hns bopæl og tæt på offentlig transport.

Et andet eksempel er hns generelle syn på verden. Hn har konkluderet, at alle danske mainstreammedier er “lort og woke” og vælger derfor at få al information om verden udenfor h*ns lejlighed fra diverse YouTubere.

De seneste år har jeg følt, at hn og jeg har haft mindre og mindre tilfælles. Blandt vores gymnasiekammerater, hvoraf jeg stadig både ses og taler med flere, så opfattes hn lidt som en taber, som de fleste har givet op på. Jeg er, mere eller mindre, den eneste rigtige ven som h*n har haft de seneste år.

Det er ikke første gang hn gennemgår en periode med adfærdsændringer som jeg finder bekymrende. Sidste periode varede et par år, og da hn vendte tilbage til en semi-normal tilværelse, så var det alligevel med visse ændringer i h*ns adfærd.

Jeg føler lidt at jeg ikke gider spilde mere tid på hn. Men samtidigt føles det også lidt kynisk bare at slå hånden af hm og afbryde kontakten helt.

Hvordan synes I at jeg skal gribe det an?